Nutidens radiostationer giver et for mig totalt forvredet billede af hvad der var fremme i min ungdom. Måske er det i en misforstået tro på at vi får en kedeligere musiksmag når vi bliver ældre?
Jeg er født i 1967 og var dermed teenager i 1980’erne. Jeg begyndte selv at sammensætte en hitliste der afspejlede min personlige smag, i august 1983, og listen eksisterer stadig her i marts 2022.
Men det lader til at der er en stor forskel på hvad jeg husker som store hits dengang, og hvad radiostationerne mener var store hits i selvsamme årti. Levede vi på hver vores planet dengang?
Min irritation over radiostationernes musikvalg, når det gælder 80’erne, er at det virker som om de mere tager udgangspunkt i hvad der var hits i USA, end hvad der var fremme i Danmark. Det betyder et musikvalg der for de udenlandske numres vedkommende næsten ensidigt er anglo-amerikansk-orienteret, og mere amerikansk end britisk.
På vore breddegrader fyldte britisk musik vel omtrent det samme som amerikansk, og tilsammen fyldte de måske 60 % af det totale billede på hitlisterne, hvor dansk musik fyldte 20 %, hvilket giver 20 % til øvrige lande som fx Tyskland, Holland, Italien, Frankrig osv.
Men disse lande lader til slet ikke at eksistere i radiostationernes øjne. Hvis man er rigtig heldig, kan vi måske lige få lov til at høre “Big in Japan” med Alphaville, men så er det også det.
Desuden lader det til at de kun spiller de ‘voksenvenlige’ numre. Men nu var jeg altså teenager dengang, ikke voksen, og voksenpoppen fra den tid siger mig lige så lidt i dag, som det gjorde dengang.
Jeg har desværre ikke adgang til danske årslister fra den tid, men hvis vi tager udgangspunkt i svenskernes Tracks, der ikke ligger så milevidt fra dansk musiksmag på den tid, kan jeg liste nogle numre op som jeg mener at vi hører alt for lidt i dag, selv om de var store hits dengang.
På årslisten fra 1985 (Tracks, svensk P3) er der:
Thompson Twins – King for a Day (nr. 6)
Howard Jones – Things Can Only Get Better (nr. 7)
Fancy – Slice Me Nice (nr. 8) (dog fremme i 1984 herhjemme)
Baltimora – Tarzan Boy (nr. 14)
Herhjemme husker jeg også numre som:
Scotch – Delirio Mind
Silver Pozzoli – Around My Dream
Hazel Dean – They Say It’s Gonna Rain
Specielt sidstnævnte husker jeg som et ret stort hit her i Danmark i slutningen af 1985, mens jeg husker at “Around My Dream” var stor i begyndelsen af sommeren samme år.
Men de bliver ikke spillet, for på radiostationerne virker det som om der er en klausul i medarbejdernes ansættelseskontrakter om at de ikke må kunne lide den slags underlødige euromusik, eller de må i hvert fald ikke spille det. I stedet skal de rette sig efter en playliste, der kun indeholder amerikanervoksenkedeligpop. Eller de tror måske at bare fordi jeg er 54 år i dag, så kan jeg pludselig ikke længere lide teenagemusikken fra dengang jeg var teenager?
Skal jeg sige noget positivt om det, må det være at jeg fik ret i mine indvendinger mod playlister, da DR-kanalerne indførte det i 1998-1999, da jeg forudså at musikvalget ville blive mere intetsigende.