Efter den russiske invasion af Ukraine begyndte medierne at stave navnet på den ukrainske hovedstad ‘Kyiv’ i stedet for ‘Kiev’, som vi ellers har været vant til.
Det officielle argument er at det er sådan ukrainerne skriver det. Nej, det gør de faktisk ikke. De staver det ‘Київ’. Dette translittererer vi så til vores alfabet, og netop her går det galt efter min opfattelse.
Kyrilliske bogstaver translittereres naturligvis forskelligt på de forskellige sprog. Vi kan bare tage stavningen af Jeltsin. På russisk staves hans efternavn ‘Ельцин’. Dette bliver så til ‘Jeltsin’ på dansk, mens det på engelsk bliver til ‘Yeltsin’. Eller Gorbatjov, der hedder Gorbatsjov på norsk, Gorbachev på engelsk og Gorbaciov på italiensk.
Mit problem med Kyiv-stavemåden er at der er taget udgangspunkt i engelsk udtale af de latinske bogstaver. Det ville svare til at vi skulle ytre en ønske overfor ukrainerne om at ‘Danmark’ skulle staves i henhold til den russiske udtale af de kyrilliske bogstaver i stedet for den ukrainske udtale. Det tror jeg nok ville virke som en rød klud i ansigtet på dem i disse dage. Ligeledes virker en påtvungen angloficering af vores translitteration af de kyrilliske tegn som en rød klud i ansigtet på mig.
En dansk translitteration af den ukrainske hovedstads navn, der er loyal overfor ukrainernes udtale må snarere være ‘Kyjiv’, ikke ‘Kyiv’.
Desværre har selv Dansk Sprognævn valgt at sælge ud af traditionen med at translitterere på vores eget sprog frem for på engelsk. Deres argument er at engelsk er iiiiih, og uuuuuh, zååååå internationalt (naturligvis udtalt ‘interNAsjonalt’).
Den manglende forståelse for translittereringen kommer også til udtryk når de i aviserne skriver ‘Zelensky’ eller ‘Zelenskyj’ i stedet for ‘Zelenskij’.
Indtil stavemåden ‘Kyjiv’ eller ‘Kijiv’ bliver den korrekte på dansk, begår jeg civil ulydighed og kalder byen ‘Kiev’, ligesom jeg også finder det tåbeligt at sige ‘Belarus’ i stedet for ¨Hviderusland’, der i øvrigt betyder præcis det samme.
Skærmskud fra dr.dk 20. marts 2022